top of page

 Fagplaner

På Langtved Friskole følger vi de nye fælles mål for folkeskolen indenfor de humanistiske fag, naturfagene og idræt. Hvert fag linker til de nye fælles mål for det pågældende fag. 

 

Udover det har vi KREA, som et særligt fag, der dækker de praktiske og musiske fag og UDESKOLE OG AKTIV STAVNING som er særlige metoder der højner udbyttet af alle fagene. 

Humanistiske fag
Naturfag

Krea omfatter elementerne fra

  • håndværk og design

  • billedkunst

  • madlavning og

  • musik. 

 

Det betyder, at elementer fra de 4 håndværksfag indgår i faget krea. Krea er et selvstændigt fag på skemaet, men indgår også som en naturlig del af alle skolens fag og opgaver. Herunder de årlige julespil, Lucia, og musicals.

 

Her skal eleverne selv skabe hele processen fra idé til udførelsen. De vil arbejde med fremstilling af kostymer, scene, musik, kulisser, og servering i pausen. Derudover arbejder eleverne med årstidsbestemte aktiviteter som jul, påske og fastelavn.

 

Eleverne fremstiller selv konkrete materialer til undervisningen i den udstrækning det kan lade sig gøre fx sømbræt til matematik. Derudover arbejderne eleverne med den kreative dimension når de i fagene skal præsentere deres værker, lave oplæg til klassen m.m.

 

Krea indgår som en naturlig del af skolens udeskole, hvor eleverne indimellem laver mad over bål, som fx koge suppe på en sten, lave brød med forskellige korntyper, de skaber værker ud af naturen og bruger naturen til at frembringe kunstværker som fx skrotkunst.

Udeskole er defineret som et metode, hvor eleverne får mulighed for at opleve deres faglighed i stedet for blot at høre om det i klasseværelset.

 

Vi er bevidste om, at mennesker lærer bedst - og i øvrigt udvikler større lyst til at lære - når de kan se og forholde sig til netop det, de arbejder med, samt hvis de kan se meningen med det, de arbejder med. Hos os handler Udeskole derfor ikke kun om at komme ud i naturen, men at skabe en kobling mellem teori og praksis. Alle fag har deres plads i Udeskolen og turene går derfor også til Zoologisk Have, det lokale vandværk, et plejehjem, naturskolen samt mange andre spændende steder.

 

Målet med vores Udeskole handler således om at skabe en sund balance mellem den teoretiske forståelse og oplevelsen af de konkrete emner i en autentisk sammenhæng udenfor klasselokalets fire vægge. Denne vekselvirkning stimulerer elevernes lyst til livslang læring og giver eleverne en meningsfyldt hverdag. Udeskole har sin faste ugentlige dag på skemaet i indskolingen og på mellemtrinnet, og det er altid glade og endnu mere nysgerrige elever, vi får retur fra de ugentlige ekskursioner.

 

Udover den effekt som Udeskolen naturligvis har på den faglige del af undervisningen, er den også medvirkende til at udvikle elevernes sociale forståelse, da de oplever hinanden i nye og anderledes sammenhænge. Dette resulterer i, at eleverne finder nye styrker og sider frem hos sig selv og hos de andre elever.

 

En bedre motorik og god motion er endnu én af de positive elementer, da eleverne udfolder sig fysisk på alle vores ture.

Turene giver lærere og elever mulighed for et langt højere niveau af undervisningsdifferentiering da naturen og verden udenfor skolen indeholder så mange lag af fakta og udfordringer, at alle elever kan blive tilpas udfordret i deres undren og nysgerrighed omkring verden udenfor.

Aktiv Stavning
Udeskole
Krea
Praktiske fag

Idræt

 

 

bottom of page