top of page

Om Børnehaven Livstræet

Velkommen til Børnehaven Livstræet

 

Børnehaven Livstræet er en selvejende daginstitution under Langtved Friskole.


Livstræet er en lille, overskuelig børnehave, hvor tryghed og nærvær præger vores hverdag. Det giver os de bedste betingelser for at have øje på det enkelte barns behov og udvikling. Vi er ude rigtig meget og udforsker flittigt nærmiljøet.

 

I hverdagen har vi morgentimerne sammen med skolens SFO morgenbørn. Når vi har sendt skolebørnene i skole, har vi morgensamling, hvor vi snakker om, hvad der skal ske i løbet af dagen. Om formiddagen har vi flere voksenstyrede aktiviteter, der tager afsæt i både læreplanerne og vores fokuspunkter - musik, natur og sproglig indlæring. De børn der har behov for det, har hvilestund efter frokost. Eftermiddagen er til mere fri leg. Rigtig mange af aktiviteterne foregår udendørs. 

 

Livstræet serverer morgenmad og mælk til alle måltiderne. Børnene medbringer selv madpakke og frugt.     

 

Indmeldelse sker via henvendelse hos Narges Moghaddam, afdelingsleder:

 

Børnehaven Livstræet 53 61 30 86

 

 

nm@langtvedfriskole.dk

 

 

Samarbejde med skolen

Børnene er en naturlig del af skolens liv, bl. a. i kraft af det fælles udeområde, hvor der ofte opstår naturlige legekonstellationer mellem mindre og større børn.

 

Vi udnytter muligheden for en flydende overgang fra børnehave til skole ved, at førskolebørnene løbende er på besøg i 0. klasse, ligesom vi intensiverer førskole aktiviteter med børnene et halvt år inden skolegang. 

Åbningstider

Børnehaven har åbent hver dag fra kl. 6.30 – 17.00. 

 

Livstræet har ingen lukkedage, ud over de generelt vedtagne helligdage. I sommerferien kan sampasningsordning med andre institutioner forekomme. Der vil altid være en kendt pædagog.                                   

bottom of page